De fleste vikler kommer med en vaskeanvisning som altid er en god idé at overholde.
Dog er der enkelte ting som ikke fremgår af vaskeanvisningen.
Hvorfor er den første vask så vigtig?
Når viklen kommer af væven vil den have brug for at blive vasket for at kunne samle sig. Det får trådene til at sætte sig.
Hvad betyder det?


Denne forandring giver et godt indblik i hvorfor viklen har brug for at blive vasket inden brug. Denne opblomstring gør at viklen nu har fuld gavn af den vævning som viklen er vævet i. I dette tilfælde er det en contra vævning fra Yaro. Som er god til de lidt større babyer og toddlers.
De tråde der skal være stramme bliver strammet op og giver den optimale støtte i bæringen.
Overskudsfarve er også en god grund til at vaske før brug. Der kan gemme sig meget farve, kemi og andre sager fra fremstillingen af de enkelte tråde. Dette er godt at få vasket ud af viklen.
Hvordan vasker jeg?
Alle nye vikler skal vaskes inden de tages i brug. Ikke noget med at prøve lidt først – dette kan skubbe på trådene så viklen kan få permanente skader og i værste fald lave huller.
Herefter kan det være en fordel at lade være med at vaske viklen før det virkelig er nødvendigt.
Ved at vaske viklen vil du opleve at den igen skal gås til. Nogle mere end andre, men sjældent helt fra bunden.
Pletter
Får viklen pletter kan nogle pletter børstes af når de er tørret op. Man kan lige gnubbe dem af. Andre kan fjernes med en våd klud.
De rigtig slemme pletter kan man bruge galdesæbe til.
Vask og tørring
En god måde at vaske alle vikler på er at håndvaske dem. Dette kan gøres i de fleste vaskemaskiner. Der er et håndvaskeprogram til 20 eller 30 grader uden eller med minimal centrifugering.
Tørretumbler er som udgangspunkt ikke en god idé da det slider unødigt på stoffet og det kan få viklen til at krympe eller trække sig så den bliver skæv.
Dog er der enkelte materialer som kan være gode at tumble for at gøre dem bløde. Men husk det vil have indflydelse på længden.
Uld skal helst ligge ned og tørre flat. Dette kan gøres på tørrestaiv på et håndklæde eller på gulvet. Husk at vend undervejs.
Silke må ikke tørre i direkte sol.
Vasker du i hånden så husk at uld, silke og andre sarte materialer ikke må vrides da det kan trække dem skæve. Rul det evt. ind i et håndklæde og pres det overskydende vand ud af.
Vaskemiddel
De fleste i slyngeverdenen i Danmark bruger neutralt vaskemiddel til at vaske viklen i. Får man en vikle ind af døren som er vasket i parfume kan man hænge den udenfor til luftning gerne på en regnvejrsdag og gerne i frost et par dage. Så vil det meste lugt være fjernet.
Skyllemiddel er ikke nødvendigt at bruge.
Vaskemidlet kan være alt lige fra vaskenødder til tilpasset vaskemiddel til materialet. Altså uldvask til uld og silke til silke. Dette gør at man sikre at materialet får de optimale forhold så de ikke udtørre.
Sæbebær eller vaskenødder er godt at bruge både for miljøet men også for pleje af stoffet i alt dit tekstil. Husk de skal ligge i en pose så de ikke ødelægger tekstilerne.
Ringslynger og bæreseler
Du kan binde en strømpe fast om ringene på din ringslynge eller du kan komme ringslyngen eller din bæresele i et dynebetræk for at skåne både vaskemaskine og ringslynge/bæreselen.
Bæreselen kan være længe om at tørre pga. den tykke polstring der er ved maven og/eller skuldrene så beregn et par dages tørretid.
Spænder på bæreselen må ikke tørres i direkte sol da de kan mørne.