Krammebarn.dk opstod efter den bedste barsel med min mindste dreng som stort set boede i viklen.

At hjælpe og guide folk til at bære sine børn og få en god start på bæreeventyret betyder meget for mig.

Jeg tog uddannelsen som Slyngevejleder for at være klædt rigtig godt på til at kunne guide og hjælpe. For mig handler babybæring ikke kun om pæne vikler men også om at passe på vores kroppe mens vi bruger det udstyr vi bruger.

Jeg er gift med Kim og sammen har vi 3 børn, tvillingerne Dagmar og Victoria fra 2007 samt efternøleren Magne fra 2016.

Udover at være slyngevejleder arbejder jeg også i min egen klinik Ava massage hvor jeg tilbyder massage, øreakupunktur, cupping og japansk lifting og har webshoppen www.avashop.dk 

Som slyngevejleder har jeg igennem de sidste par år undervist både på

  • Børnetorvet Odense
  • Arkaden – street food
  • Ungdomshuset i Nørregade Odense
  • Barselscafeer på bibliotekerne på Nordfyn
  • Barsel i Stationen i Ringe
  • Grams i Ikea Odense

og afholdt mange workshops, barselscafeer, slyngemøder og ikke at forglemme det store Bærebazar event i 2018.

Jeg har mødt mange familier og ikke mindst babyer som jeg har set vokse sig store og frække. Jeg har set de mange fordele babybæring giver og hvor meget det betyder at give dette værktøj videre til hårdt pressede familier.