Hvorfor vikle?
Det er et af de spørgsmål jeg altid stiller når jeg er ude og undervise andre i at vikle deres babyer. Hver gang er gengangerne i svarene
- Frie hænder
- Nærhed og omsorg
- Plads til de større søskende uden at gå på kompromis med nærheden.
Alt sammen rigtig gode grunde til at bære sit barn. Men fordelene er mange udover dette.

Baby
- Du inviterer din baby til at være med i din verden. Det at være med til at lave mad, sidde med i viklen ved aftensmadsbordet, være med til sport eller andre aktiviteter giver baby indsigt i jeres hverdag og barnet har lettere ved at tilpasse sig hverdagens gøremål.
- Du har lettere ved at aflæse dit barns behov – du mærker når bleen fyldes, du ser når baby er sulten og smasker. Derved mindskes gråd blandt andet da vi reagerer med det samme.
- Du taler oftere til din baby når du kan se den. Jo mere vi taler, jo mere er vi med til styrke barnets tidlige sprogudvikling.
- Barnet afkoder din mimik, dine bevægelser samt dine følelser og ord. Alt dette bliver lageret og kopieret og brugt i takt med barnets udvikling.
- Barnets temperatur, hjerterytme og hormoner stabiliseres da det mærker den der bæres varme, hjerte og hormoner.
- Barnet opbygger muskler, det er godt for babys hofter og rygsøjle.
- Barnets vestibulærsans udvikles og er med til at styrke babys balance, da barnet er i konstant bevægelse.
Mor/den som bærer
- Det reducerer efterfødselsreaktioner/fødselsdepressioner
- Det er godt for mælkeproduktionen
- Du træner i et roligt tempo så kroppen kan følge med, med en gradvis vægtøgning
- Det giver fri hænder til en masse helt basale ting som at gå på toilet, spise mad og hente noget at drikke.
- Det giver dig mulighed for at interagere med dine større børn
- Fædre/partnere får mulighed for at få følelsen af at være gravid.
- Du har lettere ved at komme rundt steder hvor barnevogn/klapvogn ikke kan komme.
- Du kan altid komme med bussen.
- Det giver dig adgang til et netværk af helt særlige søde viklemødre.