Det kan være svært at vælge den første vikle. Der er så mange faktorer som spiller ind.
Når man er usikker søger man råd hos andre. Men vi er ikke ens.
Hvordan vælger man så det der er bedst for en når man ingen erfaring har?
Jeg vil prøve at sætte lidt fokus på valg af den første vikle med gode råd og hvad man kan gøre sig af tanker.
Yaro Broken twill er den billigste vikle der findes på markedet. Den ligger omkring 300DKR er i 100% bomuld og er en fin begyndervenlig vikle. Didymos Pinky mingos er en 100% bomulds vikle. Blød fra start og lige til at bruge efter første vask. Woven wings Rainbow of hope er en af de lidt dyrere vikler som er helt fantastik blød og nem at få til at sidde. En af mine farvoritter til rygbæring.
Den første vikle
Den første vikle vil for de fleste betyde en hel del. Det er den der skaber de første bæreminder. Derfor er det i min optik bedst at vælge den første vikle med øjnene og hjertet.
Det er også den vikle man bruger mest tid på at udvælge. De andre man vælger bliver meget lettere.
Elsker man det man køber, skal man nok få glæde af den. Man gør ihvertfald et forsøg når man syntes den er flot. Har den været billig men ikke noget der tiltaler en kan tankegange hurtigt blive “den var også billig så det gør ikke så meget jeg ikke lære at bruge den.”
Mange har en start tankegang der minder lidt om det her
“Jeg skal kun have en vikle, den skal være neutral og den skal ikke koste nogen penge. Jeg ved jo ikke om jeg kommer til at bruge den.“
Her må jeg bare sige det troede jeg også da jeg startede. Og jeg var blæst bagover af priser og mængder folk havde. Og grinte lidt i det smug af hvor tosset det var.
Det kan sagtens lade sig gøre kun at have en vikle. Men at have flere giver dig flere muligheder for at tilpasse babybæring til de forskellige behov der opstår hen over bæretiden.
Der er mange af de her råd som har undtagelser. Mange af de ting jeg skriver, er set ud fra det generelle billede. Der er ting som vævning og struktur der spiller ind også. 100% bomuld er ikke bare 100% bomuld.
Man kan opdele bæretiden i 3 faser
- Nyfødt
- Baby
- Toddler
Og så kan man sagtens have en allround vikle – som vil være lidt for tyk til nyfødt og den vil ikke
Den nyfødte baby
En god nyfødt vikle skal ikke være for bred, da stoffet vil fylde for meget og den lille baby kan nemt forsvinde i alt det stof. Et lavt GSM er med til at give dig en let vikle der er tynd og som bedre smyger sig om baby. Materialer der er gode til nyfødt kunne være Bambus, viskose eller silke foruden bomuld.
Vælger man at købe nyt skal man tænke over at der er nogle materialer man skal gå til. Det kan være hør, hamp og repreve. Nogle er mere overskuelige at gå til end andre. Køber man brugt kan man være heldig at slippe for at skulle gå den til.
Gode begynder mærker kunne være
Little frog: Bløde og nærmest gået til fra start. Hvis man vælger deres bambus, bomuld og faktisk også deres hør. De er superbløde og lidt til den glatte side. De smyger sig omkring baby og nemme at tage i brug. Derudover er de meget prisvenlige fra nye.
Didymos: De kan noget helt særligt de er en kvalitet op i forhold til Little frog. Købt fra ny skal man gå dem en smule til, men de fleste tager ikke så lang tid.
I den lidt mere pristunge afdeling kan man nævne mærker som Kenhuru, Sling studio, Vanamo og Nordic slings.

Til baby
Når baby bliver større, skal man have en vikle som kan bære lidt mere og som kan understøtte det nysgerrige barn som begynder at bevæge sig mere og mere.
Her kan man vælge en lidt mere allround vikle. Brede og længde afhænger af ens præferencer. Det er her man for alvor finder ud af hvad materialer betyder for vikleegenskaberne.
Man begynder at stifte bekendtskab med andre bindinger, rygbinding og hoftebinding som
Et højere GSM vil her være at foretrække 230 og opefter. Materialer kan være alt hvad hjertet begære dog vil jeg anbefale at man undgår bambus medmindre der er tale om bambus viskose som er lidt stærkere. Fordi det bliver for glat og for tungt.
Det er her man begynder at købe mere og få smag for forskellige ting.
Man kan også nøjes med en vikle. Her vil jeg anbefale at man vælger noget der er stærkt (Silke, hamp, hør, uld) For at have noget som kan holde til noget og give jer den optimale støtte.
Mærker at fremhæve Yaro, Solnce, Didymos, Linuschka, Woven wings Kenhuru, Nordic slings, Vanamo, Levate.
Det er i denne tid man lærer det gode ved at tage til grams og mødes med andre viklemødre for at prøve deres vikler. Det giver god mening at prøve en masse forskelligt for at finde ens præference.
Til toddler
Når man skal bære det store barn, skal man have noget mere støtte men det behøver ikke betyde man skal have en tyk vikle. En tynd men stærk vikle kan sagtens bruges. Noget mere brede på viklen er en fordel i og med der kommer noget mere længde på barnet. Men her er der forskel på barnets længde på overkroppen, nogen kan bruge de smalle andre foretrækker de brede.
Mærker værd at fremhæve her er Yaro, Solnce, Woven wings, Sling studio og Kenhuru hvor Yaro er til den prisvenlige side.
Det betyder ikke man ikke kan bruge andre mærker. Dette er udelukket for at give et overblik over hvilke mærker der kunne være et godt bud. Alle viklemærker kan bruges det handler bare om hvor øvet man er og hvilke præferencer man har. Lidt ligesom et par sko. Man kan godt tage stiletter på i snestorm det er bare ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt.
Gode bud på allround vikler
I kan finde sidste års bud på gode vikler her
https://wraptrack.org/Explore/top_rated_by_year/2019
Er i stødt på ord eller vendinger i ikke forstår kan i måske finde dem i slyngeordbogen her på siden ved at klikke her ellers er i velkommen til at sende mig en mail på info@krammebarn.dk hvis i har spørgsmål.